Hvordan lærer jeg at lave tegneserier?

Forside Forums Generel diskussion Hvordan lærer jeg at lave tegneserier?

This topic contains 1 reply, has 2 voices, and was last updated by  Anders Fjoelvar 2 years, 3 months ago.

Viewing 2 posts - 1 through 2 (of 2 total)
  • Author
    Posts
  • #305

    Kim Ursin
    Participant

    Hvordan lærer jeg at lave tegneserier?
    Dette er mine simple bud på det. Det simple svar er ved at læse en masse tegneserier og ellers bare begynde at lave dem. Her er der flere virkelig nogle store udfordringer. Den største fjende er oftest én selv.

    Pas på med at være for selvkritisk.
    Hvis man konstant sidder og skælder sig selv ud over småfejl og kræver at alle ens tegninger skal være perfekte, så ender man alt for ofte med at strande med halvfærdige projekter. Jeg har selv lavet den fejl gennem årene. Indtil for omkring et år siden brugte jeg rask væk måske 20-24 timer på at tegne en side, derefter kom så computerbehandling og farvelægning. Og det holder bare ikke. Man kører død overvejs og historier på bare 8-10 sider kommer til at tage alt for lang tid at gennemføre.

    Sandheden er at læserne faktisk ikke bemærker så meget som man måske tror. Faktum er også at du ikke er professionel. Et andet faktum er at også at jo mere du laver, jo hurtigere tegner du og jo færre fejl laver du.

    Det er faktisk ligesom ved alt andet. Jo mere du øver og træner, jo dygtigere bliver du.

    Og jo mere selvkritisk du er, jo højere er risikoen at du spænder ben for dig selv.

    Lad mig give et eksempel. Hvis du har brug for at tegne en perfekt hånd, men ikke kan tegne hænder. Så vælger du enten at gøre dit bedste og så acceptere at det er så som det er. Når du fx har brugt en time på at gøre det, det bedste du kan. Eller du tegner det om 30 gange indtil du formentlig fortsat ikke er helt tilfreds, men du orker måske ikke at lave resten af historien. Eller du vælger at undgå nærbilleder af hænderne.

    Gør du det første, så bliver du sikkert dygtigere til at fortælle historier. Gør du læsning to, så bliver du måske, i bedste fald, god til at tegne hænder, men du kører sur i projekterne, fordi du bruger 20 timer på hver side. Laver du tredje løsning, så kan du måske nok tegne historier, men du udvikler dig ikke som kunstner. Du ender måske med at lave historierne på en måde du ikke er rigtig tilfreds med.

    Må jeg kopiere?
    Gerne og endelig. Men gør det rigtigt. Læg den anden tegning ved siden af dig og så tegn det efter. På et tidspunkt kan du selv tegne det, og det bliver i din egen stil.

    Smæk røven i sædet
    Det sværeste kan være at smække måsen i sædet og tegne. Specielt i vores ”altid på” tid, hvor Facebook trækker, der er altid noget i fjernsynet. Der er altid noget andet at lave. Man skal simpelthen aktivt vælge at sætte sig og tegne, for der vil altid være noget andet, der også trækker.

    200 læsere er faktisk flot
    Når du har lavet dine tegneserier, vil du nok enten lægge dem på nettet eller trykke dem i en antologi, Zine eller på en eller anden måde distribuere dem. I disse Internet tider synes 2-300 læsere jo ikke som noget. Men hvis man går bare 20 år tilbage i tiden, så vil de fleste, der har lavet ”amatør-projekter” have jublet over den slags tal. Da jeg lavede bladet AMIGA, var jeg lykkelig da bladet rundede 50 abonnementer.

    Pas på ikke at lave projekter for andres skyld, men lav dem for din egen skyld.

    Det er så mine bud. Hvad siger I andre?

    #306

    Anders Fjoelvar
    Participant

    Jo det er en meget grov gennemgang.

    Jeg synes at det vigtigste at huske, at der findes to slags tegninger 1 den gode og 2 den mindre gode. Der findes ikke en perfekt tegning. Jeg prøver at holde mit timeantal pr side nede, på de omkring otte timer. Det ændre sig en smule fra side til side.

Viewing 2 posts - 1 through 2 (of 2 total)

You must be logged in to reply to this topic.