General kritik af Urkraft 3

Forside Forums Kritik og feedback General kritik af Urkraft 3

This topic contains 5 replies, has 4 voices, and was last updated by  Kim Ursin 2 years, 4 months ago.

Viewing 6 posts - 1 through 6 (of 6 total)
  • Author
    Posts
  • #270

    Peder
    Participant

    Generel konstruktiv kritik af Urkraft 3

    Som med alle antologier er der stærke og svage elementer og U3 er ingen undtagelse.
    Jeg håber ikke I vil tage min konstitutive kritik personligt, for det er ikke meningen. Alle har godt af konstruktiv kritik af deres værker da det er den bedste måde at lære på. Faktisk mener jeg at konstruktiv kritik er bedre end ros, da god kritik er mere sjældent.
    Derved har jeg ikke sagt at det er ikke er fedt at få ros. Det er super fedt og det skal der altid være plads til. Hvad er ellers formålet med hele vores eksistens?

    Med konstruktiv kritik forstås den slags kritik man lære noget af. Den der tør sige hvad der er galt, og hvad man kan gøre for at gøre den bedre. I modsætning til ”Den her historie sucks/er fed”.
    Alle har brug for konstruktiv kritik og der er altid noget mere man kan lære, eller flere indput at få ind. Jeg er ligeglad om man hedder Will Eisner eller Tobias fra 3. klasse.

    Første skridt til at lære at lave tegneserier, er at man laver så meget så muligt, hvilket bedst kan opnås hvis man ikke er for selvkritisk. Derfor har jeg valgt ikke at give specifik kritik til hver enkel historie. Der skal være plads til folk kan tegne i ”fred” for kritik og bare lære at lave tegneserier i det hele taget. Finde rytmen i deres eget tempo.
    Hvis folk gerne vil have individuel kritik for deres egen historie, giver jeg den gerne. Enten her i tråden eller over over PM på Facebook, hvis man foretrækker det.

    Nok forspil, nu til sagen:

    Det positive: Det første man lækker mærke til er hvor lækker den er trykt. Jeg er en sucker for blanke forsider og tegningen på forsiden er fed. Jeg kan også godt lide bagsidetegningen, med figuren der læser U3 og bagsidetegningen ”looper” ind i sig selv for evigt.

    Noget der generelt ærgrede mig i de fleste historier var hvor pludseligt de blev afsluttet. Flere steder føltes det som historien først lige skulle til at gå i gang, men blev afbrudt på næste side af en ny historie.
    Jeg har glemt om vi har nogle regler imod fortsatte historier i Urkraft, men det er noget jeg personligt ville stemme for. Som læser kan jeg ikke undgå at føle mig snydt over at skulle investere mig selv i nogle karakterer, hvorefter jeg ikke få lov at se deres historie. Det gør det ikke bedre at der ikke er nogle hints til om de rent faktisk bliver fortsat i en senere antologi, eller om det bare er uheldigt skrevet. Selvom de bliver fortsat i en senere Urkraft vil jeg for længst have glemt starten til den tid, og jeg kommer ikke til at sidde med flere Urkrafter en gang i fremtiden, og bladrer rundt i dem, for at få afsluttede historier. Det orker jeg simpelthen ikke.

    Pas også på ikke at afslut for pludseligt. Selv prøver jeg at undgå at slutte med en frame midt i handlingen. Sidste frame skal helst være et roligt billede, der er zoomet væk fra handlingen. Eller en punchline eller pointe af en eller anden art.

    En klassik begynderfejl er også at præsentere en for kompliceret verden, når man kun har omkring 10 sider at fortælle på. Hvis man gerne vil fortælle en kort afsluttet historie i et kompliceret univers på få sider, er det tit en fordel at fokusere på en meget lille og uvigtig del af universet. En slave der gør oprør. En ridder der forvilder sig ind bag fjendes linjer. Den slags.Det behøver ikke altid være omkring de vigtigste personer i universet. Faktisk vil jeg sige at i et godt univers, kan man fortælle gode historier fra adskillige synspunkter.

    Pas på ikke at lav teksterne for svære at læse. Her tør jeg godt blive specifik . I Tue og Andre’s historie er den næsten ulæselig. Der er sikkert forsøgt at få teksten til at give en stemning af klassisk litteratur, ved at bruge en font der minder en smule om gamle munkebøger. Men det virker bare ikke. Især ikke når den bliver skrevet i et Shakespere-agtigt sprog. Hvis teksten i forvejen er kompliceret nok, skal fonten slet ikke være det. Jeg gider simpelthen ikke bruge mere energi på at læse en enkelt historie i en antologi, end alle de andre.
    Flere steder så jeg også små begyndelsesbogstaver. Come on Tue, du er en skarpere korrekturlæser en det 😉

    Det må være nok for nu.

    Det er altid sjovt at se forskellige så mange forskellige stilarter i samme udgivelse. Det er sådan noget antologier kan.
    Netop et projekt som Urkraft går rigtig meget ud på at SKABE tegneserieskabere uanset startniveau. Sådan skal det være, også selvom det ikke skaber perfekte resultater hver gang.

    Jeg ville ønske jeg selv havde haft den mulighed da jeg var ung, så havde jeg helst sikkert været bedre i dag end jeg er nu.

    #271

    Anders Fjoelvar
    Participant

    Jeg tænker også at vi må bliver bedre til at skole hinanden, omkring vores erfaringer med at lave historier. Det ene er, at vi får en kollektiv erfaring med antologien, det andet er de erfaringen som folk gør sig.

    Jeg håber at denne tråd åbner op for lysten til at dele og synliggøre vores erfaringer

    #272

    Tue Sorensen
    Participant

    Når man som begynder skal lave en kort historie, så vil det være et typisk problem at pace og afslutte den ordentligt. Det er forventeligt, men selvfølgelig også noget vi må prøve at arbejde med, for at forbedre. Det har andre også givet udtryk for, og jeg er selvfølgelig enig. Der var en idé fremme på et tidspunkt om at lave en workshop med jævne mellemrum mens vi arbejdede på vores historier, så vi alle sammen (dvs. dem der mødte op) kunne hjælpe hinanden med kritik og redigering for at forbedre slutresultaterne. Men det blev ikke lige til noget i første omgang – mange har nok i virkeligheden mest lyst til at gøre tingene sådan som de selv vil. Plus, mange har tydeligvis alt for travlt til at blive mere aktive i Urkraft. Men hvis der ellers er tilslutning, så går jeg stærkt ind for omtalte workshops – det skal nok bare være meget koordineret og målrettet: vi starter med plot-gennemgang, og hjælpes ad med at strukturere vores historier så de bliver (meget) bedre på hvert eneste stadie af den kreative proces. Er der nogen der gider at være med? Vi kan lave en undergruppe af folk der gerne vil have og give denne form for hjælp, og holde kreative møder om det. På møderne kan vi også behandle sider der er fremsendt digitalt fra andre dele af landet.

    Problemet er så hvor store ændringer, man i givet fald skulle gå efter i historierne. Hvad er den kunstneriske vision? Den vil jo typisk være forskellig fra person til person. Skulle man opstille en række specifikke krav, f.eks. at en historie skal have en klar idé, et klart budskab, en klart begyndelse, midte og slutning, og den slags.? Et af problemerne er at mange historier reelt “bare” laves af en tegner for sjov, og ikke af en dybt intellektuel forfattertype som mig! 🙂 Jeg har masser af holdninger til og visioner om hvad kunst er og bør være, så jeg ville såmænd gerne tage en mere aktiv redaktionel rolle. Hvis folk vil have det! Dem der evt. vil, kan jo kontakte mig og så kan vi tage historierne under kærlig behandling. 🙂 Men jeg har indtryk af at mange egentlig helst selv vil sidde og lave deres historier på deres egen måde. Nogle (få) er jo også gode nok til at gøre det!

    Ja, den font vi brugte i min Shakespeare-historie blev desværre lidt lille og svært-læselig – til gengæld var der jo ikke ret meget tekst, så helt uoverkommelig var den vel ikke at læse! 🙂 Men jeg skal nok prøve at finde en anden løsning til den engelske version. Men dette viser jo også hvor mange detaljer der er vigtige at få på plads. Der er både selve historiestrukturen, og så helt frem til tekstningens grafiske udtryk. Det hele skal helst spille perfekt sammen, og det er ikke så nemt. Men hvor kunne det være fedt hvis vi alle sammen kunne pool’e vores viden og ekspertise og drage fordel af denne fælles ekspertisepulje i alle vores historier! Det første der kræves er dog en mere aktiv gruppe, hvor flere involverer sig mere. Ellers kan der jo ikke ske ret meget mere end der sker nu. Der er vist ikke så mange tilmeldte til antologi 4, men dette kan jo også være en styrke: med færre bidragsydere er der måske tid til at gå mere i dybden med redigeringen af hver enkelt! Det kræver dog igen at vi afsætter mere tid til redigeringsprocessen, så folk får tid til at lave rettelser og omtegninger, og det vil forsinke antologien. Men som redaktør skal jeg nok spørge bidragyderne til antologi 4 om de vil arbejde mere med redigering end vi har gjort indtil videre, med det formål – selvfølgelig – at forbedre historierne. That would be nice!

    #273

    Anders Fjoelvar
    Participant

    Man burde måske overveje ar se på muligheder for, at lave antologien om til zines i denne omgang. Jeg syntes at det kan virke lidt useriøst udadtil, hvis antologien bliver en tynd kop the.

    Ang. Workshop, så mener jeg ikke at det er nødvendigt, da man istedet kan opfordre folk til selv at søge hjælpen, så vi ikke skal lave en workshop,igen, for er mennesketomt lokale.

    #274

    Peder
    Participant

    First off: Hvad har zines kontra antologier med denne debat at gøre?

    Jeg kan godt se det ikke giver meget mening at holde en workshop for tomme lokaler.

    Personligt har jeg det bedst med at arbejde alene med min historie, og modtage kritikken bagefter, i stedet for under. Det er bare sådan jeg altid har gjort, så det er hvad jeg er mest tryg ved. Intet er mere akavet end at skulle modtage feedback fra nogen der tydeligvis ikke er interesseret i ens historie, ligesom det heller ikke er sjovt at skulle rådgive om noget, men ikke føler noget for.
    Jeg kan godt finde på at ping-ponge mine historier, men kun med ganske få personer som jeg har samme bølgelænge med og deler min humor og ideer. Til sammenligning er min kæreste ikke engang på listen, selvom hun selv har lavet rigtig mange tegneserier gennem tiden.
    Hvis jeg endelig skulle have feedback udefra, skal det være folk jeg ved er bedre end mig. Folk der har bevist deres værd gennem fks kommerciel succes.

    Nogle folk arbejder helst sikkert bedst med ugentlige/månedlige møder. Så de har noget at se frem til, og noget der skal være færdigt, samt nogen at snakke om med deres historie. Men måske gik det galt fordi Urkraft ikke er stort nok til at dække det behov. Hvis vi siger vi er 10 aktive tegnere, og halvdelen bor udenfor København og halvdelen af dem arbejder bedst alene, skal der ikke mange eksemenslæsninger, eller flytninger til at der ikke fremmødte nok.

    #275

    Kim Ursin
    Participant

    Der er mange rigtige gode ting ved Urkrafts antologi nr. 3, der denne gang har fået temaet mytologi. Forsiden er flot, det samme er opsætningen af projektet. Den er ganske enkelt indbydende. Papiret er også lækkert.

    Min kritik går lidt på det samme som Peders, nemlig at nogle af historierne ikke virker færdige, det gælder fx Mettes ellers flotte og fortællerteknisk fine historier, hvor jeg sidder tilbage med et nå. Hvilket jo er noget af en skam, når man nu både kan tegne og fortælle. Lad murene falde mener jeg kunne have været forrygende, hvis der bare havde været en smule forhistorie mere, for det er da vist (i mit hoved i hvert fald) noget med to kærester, der sidder under en bro og lader deres forsvarsværker falde overfor hinanden. Kunne de dog ikke lige have mødt hinanden først, hvorfor er de der i første omgang, det kunne jo være fx regnvejr eller torden eller noget helt andet, der bringer dem sammen.

    Så er der Skærsommernatsdrøm, som jeg fandt noget tung, primært pga tekstningen, og tegningerne nærmest sløret, som om de ikke er skannet ordentligt ind eller måske er det bare min kopi der er noget galt med. De fremstår sløret. Og jeg har pudset brillerne 🙂

    Ragnarok er helt anderledes. Her er vi ovre i den nordiske mytologi, hvor ulvene har ”invaderet” Danmark og guderne er i problemer for de er på kontanthjælp og der må man ikke arbejde uden at blive skåret, så hvad skal man så gøre. Stregen er klar og tydelig. Det hele fungerer rigtig godt. Og derfor er det også sindssygt irriterende at Christoffer tog den dovne udvej, da to næser der skulle ramme hinanden ikke passede sammen og man derfor bare forlængede næsen. Men jeg ved da godt det er fejlfinding og flueknebberi, men alligevel. Mig irriterede det helt vildt.

    Sebastian Graneberg har lavet en historie om….. en kvinde der bliver bortført af djævlen? Hvorfor og hvad pointen må vi gætte os til. Mit bud er at den frigjorte kvinde danser foran en tyr, der ender med at tage hende med magt og tvinge hende til underkastelse. Her kunne det så være det ubekymret Europa, der danser foran Islam, der ønsker vores underkastelse. Men andre vil sikkert have andre fortolkninger. Jeg tror Sebastian ønsker at læserne tænker over billederne, handlingen og at den netop skal kunne fortolkes. Hvis man er for multietniske samfund ville man sikkert tolke anderledes. Men den fungerer ved at man tænker over den.

    Hverdagsskabelse lægger ud med et helt kulsort billede og derefter et nyt med en zigzaggede lyn og så zoomer vi ellers ud og støder på en mands ansigt. Og det var så den historie. Øh…nå…. På FB siden kunne jeg få hvad tankerne bag historien var. Hvad kunne en smule tekst dog ikke have gjort. Her er det muligvis at lidt sparing enten med redaktøren eller måske bare have vist den til et par kammerat uden et ord og spurgt om de forstod den. Jeg fangede den ikke. Da jeg så fik pointen at vide synes jeg var den virkede, men igen manglede jeg bare at den så fortsatte og ikke bare sluttede der.

    Ægget af Sylvest Jeppesen er suverænt albummets perle efter min mening. Fantastisk opbygning af historie, flotte tegninger, god fortællerteknik og en pointe med sit manus. Fremragende.

    Jeg tror at mange af de problemer som der hidtil har været, altså med historiefortælling burde forsvinde nu, da man kan lave en historie uden at være bundet af sidetal på samme måde. 20 sider er en del og mit råd vil være at undlade at gøre sit univers alt for stort i hver historie. De gamle Superman hæfter fra firserne havde den force at man kunne tage et hæfte og læse det uden at skulle kende og holde styr på hele universet, mens hæfterne der kom i nullerne nærmest krævede man skulle læse 3-4 numre i træk, før man forstå hvad der egentlig forgik.

    En anden ting som jeg mener alle burde tænke over er ens font. Fonten skal ikke ”se fed ud”, men den skal også virke. Og virke betyder at man nemt kan læse den også på badeværelset og i soveværelset uden at anstrenge sig.

    Selv har jeg det sådan at jeg kan lide at lave historien selv og alene, når den er færdig modtager jeg meget gerne kritik, både positiv og negativ. Men naturligvis helst mere end ”cool” og ”useless” 🙂 For det lærer man jo ikke rigtig noget af.

    Og det her er selvfølgelig bare min mening, som man så kan spejle sig i (eller lade være 🙂 ).

Viewing 6 posts - 1 through 6 (of 6 total)

You must be logged in to reply to this topic.